MR-scanninger

MR står for Magnetisk Resonans. MR anvender et meget kraftigt magnetfelt og radiobølger til at se ind i kroppen. Der anvendes ingen røntgenstråler, og det er dermed ufarligt at blive scannet. En MR-scanning larmer meget, og du vil derfor blive tilbudt høreværn og/eller ørepropper. Det vil være muligt at høre musik og se ”film”, mens der scannes.

En MR-scanning tager mellem 15-45 min.

MR-scanning er bedst til at se bløddele, såsom hjernen og de indre organer. MR er også helt fantastisk til at se små strukturer i led og ryg.

Progardia råder over en topmoderne 3 tesla MR-scanner (60.000 gange kraftigere end jordens magnetfelt).

Se den fulde oversigt over MR-scanninger her

Se også vores liste med de oftest stillede spørgmål og svar om MR-scanning.

Vores patientvenlige 3 tesla MR-scanner og ultralydsanlæg repræsenterer det nyeste og mest præcise udstyr.

Det betjenes og beskrives af de mest erfarne radiografer, urologer og radiologer på området.

Det betyder, at du får den absolut grundigste scanning – udført af de bedste specialister i Danmark.

MR af prostata

Hos Progardia kan vi tilbyde en MR-scanning af prostata i en 3 tesla MR-scanner som krævet af Danske Regioner. Denne scanner er specielt velegnet til bl.a. udredning af prostatakræft. 

Med det nyeste udstyr kan vi lave højtopløselige billeder med henblik på udelukkelse/identificering af kræft i prostata. Der skal forud for MR-scanningen foreligge en henvisning.

MR-scanning hos Progardia:

Alle MR-scanninger af prostata udføres med kontrast, som injiceres i en blodåre. Kontrast anvendes for på MR-billederne at kunne afkræfte/bekræfte en kræftmistanke på små vævsforandringer.

Efter endt MR-scanning vurderes billederne af landets førende radiologer inden for prostata-diagnostik.

Svaret på MR-scanningen får du via din henvisende læge, som i samråd med dig lægger en plan for det videre forløb.

Hvis du er i tvivl

Er du i tvivl om hvorvidt præcis dit implantat kan scannes,
kan du kontakte Progardia ved at ringe til os på telefon (+45) 70 60 11 60.

Udstyr

  • 3 tesla GE Signa Architect Air Edition
  • AIR Coils for en hurtigere og behageligere undersøgelse.


Personale

  • Praktiserende læge
  • Radiografer
  • Gennemgang fra 2-4 forskellige radiologer (læger) med hver sit speciale – f.eks. neurologi, muskel og skelet, organer, samt onkologi (kræft)

FAQ: MR-scanning

Progardia kan tilbyde en tid til MR-scanning inden for en uge.

Vi afsender svar på din MR-scanning til din henvisende læge indenfor 2-5 dage.

Progardia har tilknyttet speciallæger i radiologi, neurologi, neurokirurgi og almen medicin. Der er desuden tilknyttet radiografer og lægesekretærer.

Ja, vi har en aftale med det offentlige sundhedssystem i forhold til ”Det udvidede frie sygehusvalg”. Er du henvist til en MR-scanning, hvor ventetiden er mere end 4 uger, har du derfor ret til, via den regionale visitation, at blive henvist til os.

Svar på MR af helkrop vil du få telefonisk af speciallæge indenfor 1 uge.
Ved øvrige undersøgelser vil resultatet blive sendt til din henvisende læge, som vil give dig svaret.

Alle svar vil kunne sendes til e-boks.

Progardia foretager multiparametrisk MR-undersøgelse af prostata efter nyeste internationale (og nationale) anbefalinger, for nuværende PI-RADS version 2.1, som også angiver standarder for billedtolkning og kommunikation imellem de involverede læger.

I praksis vil der foregå individuel tilpasning af den MR- scanningsprotokol, som bedst tager højde for scannerens tekniske muligheder i udvalgte tilfælde – f.eks. ved protesehofter.