Historier
10. november 2023 · 3 min.
Jeg kan takke mine børn for, at de overtalte mig til at få en helkropsscanning – det har reddet mit liv!
Johan, 80 år.
Mine børn syntes at jeg skulle få en MR helkropsscanning, da de syntes, jeg beklagede mig fra forskellige steder fra kroppen. Bl.a. havde jeg turevise mærkelige smerter i ryggen og lidt besværet gang, men jeg er jo også et godt stykke op i årene. Jeg gav efter for presset og bookede tid hos Progardia, hvor de gennemgik en masse spørgsmål med mig. Jeg blev bl.a. spurgt ind til forskellige symptomer og også en begrundelse for, hvorfor jeg ønskede at få en MR helkropsscanning. De gjorde meget ud af at forklare at en MR helkropsscanning er en screening af kroppen, hvor det i nogle tilfælde er nødvendigt at supplere med yderligere undersøgelser og udredning ved fund på scanningen. Jeg fik også at vide, at der i kunne findes helt ufarlige fund, som ikke ville have nogen betydning for mig og heller ikke ville kræve yderligere undersøgelser.
På selve undersøgelsesdagen fortalte radiograferne, hvordan MR helkropsscanningen skulle forløbe, og jeg valgte en afslappende film, som jeg så under hele scanningen. Efter endt scanning var radiograferne allerede i kontakt med deres radiolog, der skulle beskrive scanningen, da de havde fundet en 90 mm stor udposning på min hovedpulsåre (aorta aneurisme). Udposningen ses på billederne herunder:
Derefter gik det virkelig stærkt! Progardias radiolog kontaktede min egen læge, da der pga. udposningens størrelse var stor risiko for, at denne kunne briste. Skete det, ville jeg risikere at dø. Progardia fik hurtigt overført billederne fra min MR helkropsscanning til Odense Universitets Hospital, hvor karkirurgerne vurderede mine billeder med henblik på akut operation. Jeg blev indlagt og opereret dagen efter scanningen.
Jeg kan takke mine børn for, at de fik mig overtalt til at få en MR helkropsscanning hos Progardia, da det har reddet mit liv.